Den officielle definition af et ultraløb er beskrevet som et af løb, der er længere end et Marathon, altså alt over 42,2 km.
De mest almindelig former for løb er 100 km., 24 timer eller 48 timer. Men det er i bund og grund kun fantasien, der sætter grænsen.
Mit mål er at løbe Danmark rundt. Et løb der strækker sig over 5 dage og hvor man tilbagelægger 530 km. fra Skagen til København.
Du får uddelt en forsyning vand til dagens tur og ellers er det bare ud ad landevejen mod målet.
Mit mål satte jeg mig under et foredrag i april 2009, hvor jeg dengang ikke havde løbet over 10 km.
Jeg besluttede at sætte mig en række delmål for at forberede mig til det ultimative løb:
1. September 2009: Marathon
2. Januar 2010: Marathon
3. April 2010: 100 km.
4. Juni 2010: 24 timers løb
Ved sidstnævnte 24 timers løb er planen at komme så tæt på 200 km. som muligt. Så var målene sat. Et år til at nå de 200 km. Så skulle træningen bare lægges derefter.